Det sure spildevand fra fremstilling af aluminiumsprofiler kommer hovedsageligt fra bejdseprocessen i oxidationsværkstedet, neutralisering, oxidationsproces, for-forbehandling til maling og affedtning, bejdsning og andre processer, hvor det er rigt på forskellige skadelige stoffer eller tungmetalsalte. Syrekoncentrationen varierer meget, hvor nogle er mindre end 1% og andre større end 10%. Alkalisk spildevand kommer hovedsageligt fra den alkaliske ætseproces i oxidationsværkstedet, og alkalisk vask i for-}behandling til maling. Alkalikoncentrationen varierer også, med nogle højere end 5% og andre mindre end 1%. Spildevand genereres også fra male- og farvningsprocesser. Ud over at være rigt på syrer og baser indeholder spildevandet ofte olier, maling, fluorstoffer og andre uorganiske og organiske stoffer.
Surt og basisk spildevand har en stærk ætsningsevne og skal håndteres korrekt før udledning. De generelle retningslinjer for håndtering af surt og basisk spildevand er: ① Høj-koncentration af surt og basisk spildevand bør prioritere nyttiggørelse og genbrug. Afhængig af vandkvalitet, mængde og forskellige tekniske krav bør der tilstræbes at genbruge det så meget som muligt. Hvis genbrug er vanskeligt, eller hvis koncentrationen er lav, og volumenet er stort, kan metoder som koncentration bruges til at genvinde syren eller basen. ② Lav-koncentration af surt og basisk spildevand, såsom rensevand fra sure bade og skyllevand fra alkaliske bade, bør behandles ved neutralisering.
Med hensyn til neutraliseringsbehandling bør den primære overvejelse være princippet om at bruge affald til at behandle affald. For eksempel kan surt og basisk spildevand neutralisere hinanden, eller alkalisk spildevand (rester) kan bruges til at neutralisere surt spildevand, og spildesyre kan bruges til at neutralisere basisk spildevand. Når disse muligheder ikke er tilgængelige, kan neutraliserende midler anvendes til behandling.
Moderne spildevandsbehandlingsmetoder er primært opdelt i tre kategorier: fysisk rensning, kemisk rensning og biologisk rensning.
1) Fysiske behandlingsmetoder er spildevandsbehandlingsmetoder, der adskiller og genvinder forurenende stoffer i spildevand, der er uopløselige og suspenderede (herunder oliefilm og oliedråber) gennem fysiske effekter. Almindeligt anvendte metoder omfatter sedimentering, filtrering, centrifugering, flotation, fordampningskrystallisation og omvendt osmose. Disse metoder adskiller suspenderede faste stoffer, kolloider og olier fra spildevandet, hvorved der opnås en foreløbig rensning.
2) Kemiske behandlingsmetoder er spildevandsbehandlingsmetoder, der fjerner eller omdanner forurenende stoffer i opløst eller kolloid form til harmløse stoffer gennem kemiske reaktioner og masseoverførselseffekter. Almindeligt anvendte metoder omfatter neutralisering, koagulation, oxidations-reduktion, ekstraktion, stripning, afblæsning-, adsorption, ionbytning og elektroosmose.
3) Biologiske behandlingsmetoder er spildevandsbehandlingsmetoder, der anvender mikrobiel metabolisk aktivitet til at omdanne organisk stof, giftige stoffer og andre forurenende stoffer i en spildevandsopløsning, kolloid form eller fin suspension til stabile og harmløse stoffer. Biologiske behandlingsmetoder er kategoriseret i aerobe og anaerobe behandlinger. Almindelige aerobe behandlinger omfatter i øjeblikket aktiveret slam, biofiltre og oxidationsdamme. Anaerob behandling, også kendt som biologisk reduktionsbehandling, bruges hovedsageligt til behandling af høj-koncentration af organisk spildevand og slam, typisk ved brug af behandlingsudstyr såsom rådnetanke.
Formålet med bortskaffelse af slam er: ① at reducere vandindholdet i slammet, skabe betingelser for bortskaffelse, udnyttelse og transport; ② at fjerne skadelige stoffer, der forurener miljøet; ③ at genvinde energi og kapital, forvandle skade til fordel. Metoder til bortskaffelse af slam omfatter slamfortykkelse, slamnedbrydning, slamafvanding og slamtørring. Formålet med slamfortykkelse er at begynde at afvande slammet og reducere dets volumen, hvilket giver betingelser for efterfølgende bortskaffelse. Formålet med slamafvanding er at fjerne vand yderligere, hvilket reducerer slammets vandindhold til under 80%. Der er to metoder: mekanisk afvanding og naturlig afvanding. Mekanisk afvanding kan yderligere opdeles i vakuumfiltrering, filterpresning og centrifugering. Dens fordele er høj afvandingseffektivitet og lille fodaftryk, men det er dyrt. Naturlig tørring har meget lave konstruktions- og driftsomkostninger, men lav afvandingseffektivitet, kræver et stort areal og har dårlige sanitære forhold. Formålet med slamtørring er at opvarme det afvandede slam, yderligere reducere dets vandindhold og mindske dets volumen. Roterende tromletørrere bruges almindeligvis til denne proces. Deres fordele er stabil drift og pålidelig ydeevne, men de optager et relativt stort område.
